Luk vinduet

Journal for Kinesisk Urtemedicin og Akupunktur 

 

 

                                                                                                                  

                                                                                                                August 2002. 2 Årgang nr. 4

 

 

 

TEMA:

 

 

Præmenstruel spænding (PMS)

 

Af Helge Larsen

 

 

Præmenstruel spænding er et begreb, som dækker over en lang række af symptomer, som stort set alle kvinder oplever i større eller mindre grad mellem ægløsningen og menstruationen. Symptomerne kan være fysiske f.eks. forstørrede og ømme bryster – oppustet mave – hovedpine/migræne – smerter i underlivet – væskeophobninger og vægtstigning – forstoppelse eller diaré – fedtet hud og hår – træthed. Følelsesmæssigt kan symptomerne være irritabilitet og forvirring – angst – søvnproblemer – depression og i svære tilfælde selvmordstanker. Adfærdsmæssigt kan symptomerne være klodsethed og dårlig motorik og koordination – manglende koncentration – voldelige eller aggressive udbrud.

Diagnoser på PMS er ifølge vestlig medicin hormonel ubalance p.g.a. f.eks. en for nylig fødsel eller sygdom i underlivet. Ubalancen kan også skyldes mangel på vigtige næringsstoffer, som påvirker kroppens fintfølende hormonbalance, et for stort forbrug af koffein samt forstyrrelse i skjoldbruskkirtlen.

 

Den hyppigst forekommende diagnose af PMS indenfor Traditionel Kinesisk Medicin er:

 

Stagnation af Lever Qi på baggrund af underenergi i Leverblod

 

Symptomer

Spænding, trykken, smerter i underliv, mave og bryster op til start af menstruationen, hovedpine, migræne, træthed, dårligt humør, depression, vrede, irritation og opfarenhed.

 

Tunge

Rød på siderne (primært ved stangnation af Lever Qi). Lilla pletter ved blodstagnation.

Normal eller bleg på siderne (primært ved underenergi i Leverblod).

 

Puls

Varierende spændt, tom eller strømagtig. Hvis pulsen er svag og kun en smule strømagtig i venstre side indikerer dette primært underenergi i Leverblod.

 

 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                               Andre diagnoser på PMS kan være:

 

Slim som obstruerer i brystet med kraftig opadstigende hede samt stagnation af Lever Qi

 

Symptomer

Ophidselse, depression, manisk opførsel, aggression, en pressende fornemmelse i brystet, knuder i brystet, rødt ansigt, blodskudte øjne.

 

Tunge

Rød på kroppen eller med røde pletter med en grumset gul belægning

 

Puls

Glat og hurtig

 

Underskud af Milt og Nyre Yang

 

Symptomer

Depression, oppustet underliv og mave, spændte bryster, ødemer i ansigt og lemmer, svimmelhed, træthed, appetitløshed, løs afføring, svaghed i lemmerne.

 

Tunge

Lys og opsvulmet med tandmærker, fugtig hvid belægning

 

Puls

Dyb og trådagtig

 

Behandlingsforslag

 

Stagnation af Lever Qi på baggrund af underskud i Leverblod

 

Akupunktur

 

Lever 3, San Jaio 5, Galdeblære 41, Milt 6. To til fire behandlinger mellem ægløsning og menstruation. Behandlingen gentages.

 

Kinesisk urtemedicin

 

Relaxed Wanderer fra Ka’n Herbs eller Strengthen Liver fra CMS i 2-3 måneder som generelt hovedmiddel.

 

Ved hovedpine og migræne bruges Purge Internal Wind fra CMS i de aktuelle dage med smerter.

 

Ved primært stagnation af Lever Qi kan bruges Release Constraint fra The Three Treasures.

 

Ved primært underenergi i Leverblod kan anvendes Freeing the Moon fra The Tree Treasures

eller Womans Rhytm fra Ka´n Herbs.

 

Kostråd

 

Undgå fed mad, kød, æg, mælkeprodukter, ost, chokolade og alkohol.

I perioden fra ægløsning til menstruation spises meget let og vegetarisk med hovedvægten på sojaprodukter som tofu og miso (østrogenregulerende), kornprodukter og grønne grøntsager.

 

Motion

 

Hård intensiv motion kan især anbefales. F.eks. gang i meget rask tempo, løb, cykling, badminton,

tennis m.m.

 

Slim som obstruerer i brystet med hærgende opadstigende hede samt stagnation af Lever Qi

 

Akupunktur

 

Slim/fugt: Ren 6, Ren 12, Mave 25, Milt 9, Mave 40

 

Berolige Shen: Pericardium 7, Du 24, Mave 8 (fjerner slim fra hovedet som forstyrrer Shen).

 

Hede: Tyktarm 11 dobbeltsidig.

 

Stangnation af Lever Qi: Lever 3, San Jaio 5, Galdeblære 41

 

Kinesisk urtemedicin

 

Clear the Moon eller Clear the Soul fra The Tree Treasures

 

Kostråd

 

Undgå først og fremmest mælkeprodukter, kold frugtjuice, hvide melprodukter, tropisk kold rå frugt, kolde læskedrikke, kager, chokolade og slik. Spis mere boghvede, ris, rug, kinaradise, forårsløg, hvidløg.

 

Motion

 

Gang i rask tempo, cykling, løb m.m. med middel intensitet.

 

 

Underskud af Milt og Nyre Yang

 

Akupunktur

 

Moxa på blære 23, Du 4 og Ren 4

Nål i blære 20, Mave 36, Milt 6

 

 

Kinesisk urtemedicin

 

Dynamic Warrior fra Ka´n Herbs, Strengthen the Root fra The Three Treasures kombineret med Prosperous Farmer.  Eventuelt Free-Flowing Sea fra The Tree Treasures.

 

 

 

 

 

Case: Lene (29), en dynamisk chef i et IT-firma kom til klinikken for at få hjælp i f.b.m. migræne umiddelbart før menstruationen  samt meget voldsom  og opblussende vrede og irritation mellem ægløsning og menstruation. Hendes PMS symptomer var faktisk så kraftige, at hun flere gange under de første behandlinger vrissede og skældte ud på mig.

Jeg startede med at behandle hende med akupunktur for at blødgøre og eliminere stangnation i hendes Lever Qi ved at bruge punkterne Lever 3 samt Milt 6 dobbeltsidigt.  Herudover brugte jeg undervejs i det fysiske behandlingsforløb tid på samtale omkring årsagen til hendes undertrykte vrede og frustration. Herudover fik hun ordineret 3 x 2 tabl. Relaxed Wanderer dagligt samt yderligere 3 x 2 tabl. Purge Internal Wind mod migræne umiddelbart før menstruationen.

 

Efter 3 måneder med seks akupunkturbehandlinger, kinesisk urtemedicin, kostomlægning og 

motion var alle PMS symptomer forsvundet.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Journal for Kinesisk Urtemedicin og Akupunktur

 

Udgiver: Forlaget Lilholm

Ansv. Redaktør: Helge Larsen

Ekspedition og annoncer: Lilletoften 1, 4040 Jyllinge

Tlf: 44-922284

Årsabonnement: 8 gange Kr. 196,oo

Redaktionen påtager sig intet ansvar for manuskripter, fotos eller tegninger, som indsendes uopfordret. Redaktionen påtager sig intet for eventuelle fejl i bladet.

Redaktionen påtager sig intet ansvar for virkningen af produkter eller behandlingsmetoder der omtales i journalen.